Harris eller Trump – gør det en forskel?

Harris eller Trump – gør det en forskel?

Verdens øjne hviler i øjeblikket på Amerika, hvor det om få uger er afgjort, hvem af de to kandidater, Kamala Harris og Donald Trump, der næste år flytter ind i Det Hvide Hus. Vores seniorøkonom, Britt Dinesen Christiansen, har set nærmere på, hvad henholdsvis Harris og Trump har bebudet, de vil gøre, og kommer her med sit bud på, hvad deres politikker vil have af betydning for de finansielle markeder og dermed vores kunders pensionsopsparinger. Og om det reelt gør en stor forskel, hvem der bliver USA's 47. præsident.

Hvis Harris vinder

Hvis vi alene ser på, hvordan de finansielle markeder forventes at reagere på udfaldet af præsidentvalget, er Kamala Harris et noget mere ubeskrevet blad end hendes politiske modstander, Donald Trump. Hun står umiddelbart stærkt på sundhed, abortrettigheder og retshåndhævelse, og man må formode, at hun fører politik, der ikke adskiller sig voldsomt fra dén, som Biden har ført i de seneste knap fire år på posten. Og da de finansielle markeder ofte ser positivt på forudsigelighed, kan det vise sig at være positivt.

Desuden forventes Harris at videreføre den store grønne hjælpepakke, Inflation Reduction Act (IRA), som Biden introducerede i 2023, og som er en enorm amerikansk hjælpepakke til USA’s grønne virksomheder. Pakken vil i de kommende ti år sende 370 milliarder dollar – knap 2.530 milliarder kroner – i retning af vedvarende energiprojekter i USA. Der er både tale om skatterabatter og statsstøtte til grønne virksomheder i USA. Det betyder, at danske og europæiske virksomheder, der har afdelinger i USA, også kan nyde godt af den.

Harris har dog planer om at hæve virksomhedsskatten, som Trump i sin tid satte ned. Det vil aktiemarkederne typisk se negativt på.

Hvis Trump vinder

Hvis man udelukkende ser på Donald Trump ud fra et aktieperspektiv, opfattes han positivt af aktiemarkedet. Bliver han præsident, står han eksempelvis for mere deregulering og lavere skatter. Det betyder mere forbrug, hvilket får de økonomiske tandhjul til at køre rundt.

Indenrigspolitisk er Trump i høj grad fokuseret på ’America first’, hvor han søger at skabe jobs til amerikanerne ved at indføre en lang række handelstariffer overfor udlandet, som vil være dårligt for Europa og Kina. Trump vil bremse immigrationen og deportere illegale indvandrere. Det vil dog formentlig medføre manglende arbejdskraft, hvilket kan lægge et pres på en lang række brancher. Skal disse jobs løses af andre, kan lønningerne stige og lægge pres på virksomhederne, og kunne skubbe inflationen højere op.

På den udenrigspolitiske scene er det mere usikkert, hvad de to kandidater vil få af betydning. Der er ikke nogen tvivl om, at Trump udtaler sig mere bombastisk, og at Europa nok ikke foretrækker ham, da han er mindre interesseret i verden uden for USA sammenlignet med Harris. Finansmarkederne kan godt lide stabilitet og forudsigelighed, hvilket Trump i mindre grad end Harris bringer til bordet. Det er dog meget usikkert, hvem der har den bedste løsning på de enormt komplekse konflikter, vi oplever for tiden.

Hvordan forbereder vi os på udfaldet af det amerikanske valg?

Ser vi tilbage på 2016, hvor Trump overraskende for de fleste vandt over Hillary Clinton, reagerede markedet i timerne under selve afgørelsen negativt. Da det blev bekræftet, at Trump havde vundet, og usikkerheden forsvandt, skiftede markedets fokus imidlertid til, hvilken politik man kunne forvente af den nye præsident. Den herskende opfattelse var herefter, at Trumps politik ville være positiv for aktiemarkedet, og det endte derfor med at handle op.

Gennem de seneste 20 præsidentperioder er aktiemarkedet faktisk steget i 17 af dem. I de tre præsidentperioder, hvor der har været længerevarende fald på aktiemarkedet, har det været på grund af oliekrisen i 1973, dot.com-boblen i 2001 samt finanskrisen i 2008.

Så svaret på denne artikel spørgsmål, er, at det historisk set ikke har gjort den store forskel for aktiemarkedet som helhed, hvem der sidder som amerikansk præsident. Der vil være nogle virksomheder, som kan blive påvirket positivt af den førte politik fra den siddende præsident, mens andre virksomheder kan blive påvirket negativt. Og det kan ændre sig fra periode til periode.

Udfaldet af valget er selvsagt uforudsigeligt, men vi forsøger at forberede os på alle scenarier ved at uddanne os i, hvad de to kandidater ønsker at gøre, og hvad de kan forventes at have af opbakning i Kongressen. Ud fra det forsøger vi at lede vores investeringer hen mod de muligheder, der kan komme. Det vigtigste er at have en robust portefølje, som ikke væltes af enkelte begivenheder, men kan stå igennem kortvarige skvulp.

Hvad med dig som pensionsopsparer?

Man skal først og fremmest have den risiko, som giver nattero. Og derfra skal man gerne have lidt is i maven, når der sker ting, der kortvarigt kan forventes at påvirke de finansielle markeder. Et amerikansk valg kan give nogle skvulp, men bør ikke give anledning til, at man skal ændre på noget.

Vi vil som aktive investorer på vegne af vores kunder sikre, at investeringerne følger en langsigtet strategi og vores målsætning om at skabe det bedst mulige afkast til kunderne.

Sådan gik det din kontorente i Danica Traditionel

Aktiekurserne svingede meget i tredje kvartal 2024, men selvom årets aktieafkast blev mere end halveret i starten af august, kom aktierne stærkt igen og kvartalet sluttede højere end det startede. I løbet af kvartalet faldt renterne, hvilket sendte obligationskurserne opad. Så alt i alt et positivt kvartal.

August lagde ud med væsentligt lavere end ventet beskæftigelsestal i USA. Inflationen var faldet i juli, hvilket var positivt for finansmarkederne, men kombinationen bekymrede investorerne, og frygten for en amerikansk recession blussede op. Samtidig overraskede Den Japanske Centralbank med en rentestigning, som markedet ikke havde set komme. Der var derfor mange, der solgte ud af aktier, hvilket gjorde, at kurserne globalt set faldt kraftigt de første fem dage af august.

Aktiemarkederne faldt dog til ro efter, at en række økonomiske nøgletal pegede i den anden retning og væk fra en forestående amerikansk recession. Med den faldende inflation startede Den Amerikanske Centralbank en lempelse af pengepolitikken ved at sænke styringsrenten med 0,5 procentpoint ved rentemødet i september. Den Europæiske Centralbank sænkede også renten i september, dog kun med 0,25 procentpoint. Det forventes, at centralbankerne fortsætter rentesænkningerne, hvor farten dog er afhængig af udviklingen i økonomien.

Obligationsmarkedet tog i tredje kvartal forventningerne om faldende renter til sig, og sendte både de korte og lange renter ned. Det gav stigende obligationskurser gennem kvartalet og pæne afkast på defensive porteføljer med mange obligationer.

Aktierne kom også fint igen efter frygten for en recession havde lagt sig og sluttede af med at have indhentet det tabte og nåede nye højder.

Hvilken kontorente du modtager, afhænger af hvilken rentegruppe din pensionsordning tilhører, som igen afhænger af, hvornår du har startet din opsparing, og om indbetalingerne er ændret undervejs. Jo ældre ordningen er og des færre ændringer i indbetalingerne der er sket, des højere er rentegruppen. Herunder ses kontorenterne for de forskellige rentegrupper.