MitID bruger-ID
Dit bruger-ID er det navn, du identificerer dig med, når du logger på eller godkender med MitID.
-
MitID bruger-ID
Du vælger selv dit bruger-ID, når du opretter MitID. Du kan altid ændre navnet på dit bruger-ID ved at logge på MitIDs Self-Service . Du kan også få ændret dit bruger-ID ved personlig henvendelse hos borgerservice.
Læs mere om MitID bruger-ID på mitid.dk
Dit bruger-ID er den del af dit MitID, som fortæller hvem du er, og som du benytter sammen med din adgangskode og dit MitID identifikationsmiddel.
Du vælger selv dit bruger-ID. Et bruger-ID skal opfylde følgende kriterier for at blive godkendt:- Det må ikke være det samme som dit CPR-nummer eller bestå af 10 tal.
- Det skal indeholde 5–48 tegn.
- Det må kun indeholde disse tegn (det samme tegn må gerne forekomme flere gange):
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå0123456789{}!#$ ^,*()_+-=:;?.@ og mellemrum. - Det må ikke starte eller slutte med mellemrum.
- Det må ikke være optaget af en anden MitID-bruger.
-
Glemt MitID bruger-ID
Har du glemt dit bruger-ID, kan du få det oplyst ved at scanne dit pas i MitID appen.
Se, hvordan på MitID.dk
Kan du ikke scanne dit pas, kan du få udleveret dit bruger-ID i Borgerservice. -
Ændr MitID bruger-ID
Du bestemmer selv, hvad dit bruger-ID til MitID skal være. Og du kan altid skifte navnet på dit bruger-ID i MitIDs selvbetjeningsløsning.
Sådan gør du- Gå til mitid.dk og log på MitID Self-Service
- Find feltet 'Bruger-ID' og klik på 'REDIGÉR BRUGER-ID'
- Indtast dit nye bruger-ID og tryk 'Valider'.
- Afslut ved at indtaste valideringskode, som er blevet sendt til dig på SMS.
- Dit MitID bruger-ID er nu ændret og skal fremover benyttes, når du bruger MitID.
- Du vil modtage en notifikation på sms eller mail om, at du har ændret dit bruger-ID.
Vær opmærksom på, at der er flere kriterier som dit bruger-ID skal overholde for at blive godkendt. Læs mere på mitid.dk.Har du ikke mulighed for at logge på MitID.dk, kan du
- Kontakte Danica Pension Teknisk Support på tlf. 70 109 209
- Kontakte MitID support på tlf. 33 98 00 10.
- Henvende dig hos Borgerservice.
- Det er vigtigt, at du medbringer et ID med billede, fx pas eller kørekort, så borgerservice kan bekræfte din identitet.
- Husk, at du skal bestille tid, før du kan møde op.